Hundesalon

Velkommen til Animaks hundesalon

Vi har længe følt, at der her i centrum mangler en god og professionel hundesalon, så da mulighederne bød sig her i de nye lokaler, var det en selvfølge at fuldføre dette. I Animaks hundesalon er hunden i centrum. Det betyder, at hundetrimmeren giver sig god tid til at lade hunden føle sig tilpas i omgivelserne inden behandlingen påbegyndes. Dette bevirker i at hunden bliver mere afslappet og får en bedre oplevelse. Vi har ofte oplevet, at kunder kommer med deres hund og siger, at den kan finde på at bide osv., da de før har oplevet det ved en behandling, og at det nok er en god idé, at man sætter en mundkurv på hunden, når den skal klippes. Det er dog meget sjældent, at dette er nødvendigt, da vores hundetrimmer (Berit Æbelø) igennem hele sit liv har været vant til at håndtere hunde i alle størrelser og racer.

Berit Æbelø er en erfaren hundefrisør, der trimmer og klipper alle racer. Berit tilbyder endvidere udfrisering, bad, negleklip osv. Hun bruger udelukkende produkter fra B&B (Bundgaard & Bluhme), som er en dansk producent af økologisk hundeshampoo og plejemidler. Grunden til dette er at disse produkter er ekstremt velegnede til alle hunde, både med og uden hudproblemer. B&B-produkterne er helt og aldeles fri for overflødige og skadelige og unaturlige stoffer som parfume, E-numre, kunstige farvestoffer, silicone, parabener og thalater. Så du kan være sikker på, at når du afleverer din hund til Berit, får du en flot og velduftende hund tilbage, hvor der kun er brugt de bedste og mest skånsomme produkter.

Vores motto er: Animaks – her er hunden i centrum.

Om Animaks

Animaks er en kvalitetsdyrehandel i Svendborg, der sætter kvalitet, rådgivning og service i højsædet. Hos Animaks finder du professionelt personale, der har flere års erfaring indenfor branchen. Vi har også en hundesalon, hvor du kan få trimmet, vasket og plejet din hund.

Find os

Animaks
Svendborg Bycenter
Tinghusgade 11, butikslokale 10A
5700 Svendborg

Åbningstider

Man-tors: Kl. 9.30 - 17.30
Fredag: Kl. 9.30 - 18.00
Lørdag: Kl. 9.30 - 14.00

Facebook

Følg os på Faceboook